De færreste ved, at mangel på søvn kan være livstruende – En god søvn er lige så vigtig som en god kost og motion.
Hvad er søvnløshed eller søvnforstyrrelse?
- Vanskelighed med at falde i søvn
- Problemer med at opretholde søvn, vågner ofte, sover let, vågner tidligt
- Oplevelse af ikke at være udhvilet efter søvn
Man skelner mellem den primære og sekundære søvnforstyrrelse
Primær søvnforstyrrelse:
- Menes søvngener, hvor årsagen er ukendt.
- Dvs. at det hverken er fysisk – eller psykisk sygdom, som er årsagen.
- Man kan heller ikke påvise årsag i omgivelserne.
Sekundær søvnforstyrrelse:
- Er den mest udbredte og skyldes enten sygdom eller sociale forhold.
- Denne form kan medføre vedvarende søvnbesvær.
Søvn er til, for at din krop kan restitueres.
Årsager til søvnløshed
- Ved primær søvnforstyrrelse findes ingen årsag. Søvnforstyrrelsen vil ofte være udløst af en eller anden belastning, men varer ved efter at problemet er løst.
Ved sekundær søvnforstyrrelse (udpluk af årsager):
- Smerter
- Stress/belastning og uregelmæssig døgnrytme.
- Bekymringer
- Angst
- Depression
- Urolige ben
- Sociale årsager kan være støj, larm, skifteholdsarbejde, stress/belastning og uregelmæssig døgnrytme
- Hjerte- eller lungesygdom kan medføre vejrtrækningsbesvær om natten
- Mange typer medicin kan som bivirkning medføre søvnproblemer.
Konsekvenser af søvnløshed
Mangel på søvn af god kvalitet har stor betydning for vores livskvalitet og sundhed.
- Ifølge Hjerteforeningen er der påvist flere sammenhænge mellem søvnmangel og udvikling af hjertekarsygdomme og diabetes.
- Ifølge undersøgelser fra SøvnCenteret på Glostrup Hospital er det påvist, at mangel på søvn har betydning for hormonbalancen, f.eks. væksthormoner hos børn.
- Søvnløshed påvirker også vores intellekt, vores hukommelse og kreativitet.
- Ud over de fysiske og psykiske lidelser påvirkes ens sociale relationer også af reduceret søvnkvalitet.
- Dit immunforsvar reduceres væsentligt ved søvnmangel, og derfor er søvn livsnødvendig for et godt helbred og en god livskvalitet.
Mangel på søvn skal tages alvorligt og behandles.
Bivirkning ved sovemedicin:
- Det er ikke en naturlig søvn og kan være drømmeforstyrrende med karakter af mareridt.
- Afhængighed
- Undersøgelser har påvist direkte modsat effekt. Dvs. at det giver urolig søvn og søvnløshed.
- Studier tyder på, at sovemedicin er medvirkende ved udviklingen af demens og Alzheimer.
Akupunktur mod søvnbesvær:
- Akupunktur mod søvnproblemer er ikke en standardiseret behandling. Den skal tilpasses det enkelte menneskes helbred og ubalancer.
- Min kombination af at være sygeplejerske og akupunktør gør, at jeg ser både på de grundlæggende årsager til søvnbesværet samt hvilke ubalancer, det har medført. Jeg behandler derfor altid ud fra det.
- Grundlæggende er akupunktur med til at øge kvaliteten af din søvn.